4 ting at lave når det regner

Man siger jo godt nok, at Bornholm er solskinsøen, og i løbet af sommeren er der heldigvis gode chancer for at kunne nyde solens varme stråler i den smukke natur. Men vejret i Danmark er jo ikke ligefrem kendt for sin pålidelighed, så hvad kan I gøre, hvis solen bliver fortrængt af tunge regnskyer. Bornholm kan også være dejlig i regnvejr.

  1. Se en film

En god film kan virkelig samle familien. Sørg for masser af popcorn og slik. Valget af film er selvfølgelig vigtigt, så se godt efter på Netflix eller hvilke streamingtjenester I har. Med en travl hverdag, kan vi sagtens komme til at undervurdere betydningen af hyggeaftener. Hvis I er så heldige at bo et sted med fibernet, behøver I ikke at frygte for, at dårlig internetforbindelse pludselig ødelægger jeres aften. Faktisk kan man godt vænne sig så meget til det, at man også vil have fibernet derhjemme.

Se her, om du kan få fibernet via dette link. 

  1. Spil et brætspil

Mon ikke vi er mange, der kan huske at spille brætspil med vores forældre eller bedsteforældre? Brætspil er så gammeldags, at det bringer familien sammen på en helt anden måde, fordi vi ikke glor på en skærm. Når man spiller brætspil, er det mere naturligt at snakke med hinanden. Og det er et vigtigt formål med at tage væk fra hverdagen: at få tid til at lytte til hinanden.

Der er kommet rigtig mange nye, gode brætspil. Men min personlige favorit er det gode gamle Matador.

  1.  Find regntøjet frem

Bornholm er også smuk i regnvejr. Så på med regntøjet, hop i gummistøvlerne og gå på opdagelse. Hammershus skal I nok vente med, til solen skinner igen, men der er en masse betagende naturområder rundt omkring på øen. Så skal man heller ikke undervurdere, at luften bare føles helt anderledes i regnvejr, og den uspolerede bornholmske luft er noget helt andet end alle de partikler, der flyver rundt i luften i de fleste større byer.

  1. Lav lækker mad

Bornholm bugner af friske og lækre råvarer, som ikke smager dårligere af at blive tilberedt i regnvejr. Det er både frugt og grønt, som I kan købe ved små vejboder og kød, der sælges i gårdbutikker. Selv hvis I “kun” kan finde nyopgravede kartofler, er det en helt anden smag end dem, man køber i supermarkedet. Det tager selvfølgelig noget tid at lave mad fra bunden, men det er al tiden værd.  


Skriv et svar