Gennemse Kategori

Aktiviteter

4 ting at lave når det regner

Man siger jo godt nok, at Bornholm er solskinsøen, og i løbet af sommeren er der heldigvis gode chancer for at kunne nyde solens varme stråler i den smukke natur. Men vejret i Danmark er jo ikke ligefrem kendt for sin pålidelighed, så hvad kan I gøre, hvis solen bliver fortrængt af tunge regnskyer. Bornholm kan også være dejlig i regnvejr.

  1. Se en film

En god film kan virkelig samle familien. Sørg for masser af popcorn og slik. Valget af film er selvfølgelig vigtigt, så se godt efter på Netflix eller hvilke streamingtjenester I har. Med en travl hverdag, kan vi sagtens komme til at undervurdere betydningen af hyggeaftener. Hvis I er så heldige at bo et sted med fibernet, behøver I ikke at frygte for, at dårlig internetforbindelse pludselig ødelægger jeres aften. Faktisk kan man godt vænne sig så meget til det, at man også vil have fibernet derhjemme.

Se her, om du kan få fibernet via dette link. 

  1. Spil et brætspil

Mon ikke vi er mange, der kan huske at spille brætspil med vores forældre eller bedsteforældre? Brætspil er så gammeldags, at det bringer familien sammen på en helt anden måde, fordi vi ikke glor på en skærm. Når man spiller brætspil, er det mere naturligt at snakke med hinanden. Og det er et vigtigt formål med at tage væk fra hverdagen: at få tid til at lytte til hinanden.

Der er kommet rigtig mange nye, gode brætspil. Men min personlige favorit er det gode gamle Matador.

  1.  Find regntøjet frem

Bornholm er også smuk i regnvejr. Så på med regntøjet, hop i gummistøvlerne og gå på opdagelse. Hammershus skal I nok vente med, til solen skinner igen, men der er en masse betagende naturområder rundt omkring på øen. Så skal man heller ikke undervurdere, at luften bare føles helt anderledes i regnvejr, og den uspolerede bornholmske luft er noget helt andet end alle de partikler, der flyver rundt i luften i de fleste større byer.

  1. Lav lækker mad

Bornholm bugner af friske og lækre råvarer, som ikke smager dårligere af at blive tilberedt i regnvejr. Det er både frugt og grønt, som I kan købe ved små vejboder og kød, der sælges i gårdbutikker. Selv hvis I “kun” kan finde nyopgravede kartofler, er det en helt anden smag end dem, man køber i supermarkedet. Det tager selvfølgelig noget tid at lave mad fra bunden, men det er al tiden værd.  

3 adrenalinfyldte aktiviteter på Bornholm

Når man er på ferie vil man også gerne have nye oplevelser med hjem. Nogle ønsker sig en madoplevelse, hvor andre ønsker sig noget lærerigt sammen med familien. I den anden boldgade er der adrenalinjunkies hvor der skal fart over feltet inden det er en oplevelse man sent glemmer.

Her har jeg samlet 3 forslag der kan bruges både af familien og adrenalinjunkies som alle gerne vil have lidt action i ferien.

 

Den vilde – Faldskærmsudspring

Det at springe i faldskærm er noget helt særligt og for mange der godt kan lide et adrenalinkick er det en af de ultimative oplevelser. Frit fald og mulighed for at lege rundt i de sekunder er noget få oplever i deres levetid, men det handler ikke om prisen. Nej mange ser det som en alt for grænseoverskridende oplevelse, men de fleste der har prøvet det siger klart at de vil gøre det igen! Også selvom de tvivlede lige da de stod på jorden og skulle op i flyet.

Se mere info på www.faldskaermsspring.dk

 

Med reb – Klatring for alle

Mange har ikke klatret siden de som barn sad fast oppe i det store egetræ i haven, for op kunne man næsten altid komme hvorefter nedturen begyndte at se uoverskuelig ud. Denne gang er det anderledes, det er en klippeside jeg står og kigger op af og opgaven er at nå til tops.

18 meter lyder ikke af meget på papiret, men når det er direkte klippe man skal forcere er det en udfordring for de fleste, og når der let kigges ned kan adrenalinen godt mærkes i kroppen.

Denne aktivitet udbydes i naturskønne omgivelser ved Opalsøen i en gammel granitgrav hvilket ikke går oplevelsen dårligere og vil du gerne se nærmere på søen kan du prøve en tur i landets længste tovbane som slutter med et dyp i den.

Se mere info på natureevent.dk

 

Under vandet – På jagt

Jagt behøver ikke at foregå på landjorden, nej det kan også foregå under vandet og det er lige netop hvad de tilbyder på Bornholm Outdoorcenter, hvor du kan få lysten til nye oplevelser stillet. Her kan du i perioden fra maj til september bestille et kursus i snorkeldykning/fridykning på 3 timer hvor du for kun 250,- lærer omkring sikkerhed, hvordan man holder vejret længere og hvordan du omgås under vandet.

Desværre er kurset kun en introduktion, men du kan herefter selv springe ud i det, købe udstyret og tage harpunen under armen for at fange aftensmaden.

Se mere info på http://bornholmsoutdoorcenter.dk/aktiviteter/snorkeldykning

Husk det hele til turen

Dagens emne handler om generelt hygiejne. Hvis du har besøgt Danmarks dejlig solskins ø på en varm sommerdag. Så ved du at det både kan blive ulideligt varmt og fugtigt. Det kræver naturligvis at man har styr på sig selv og sin hygiejne.

For et par år siden var vi på tur en uges ferie og vi skulle holde til ved Gudhjem. Det var det første, der kom frem, da vi søgte på Google, og det kan man nok takke det lokale seo bureau for. Vi havde planlagt at gå den dejlig lange tur på de 14km ud til kanten og tilbage igen. Det er en relativ hård tur pga. trapper, bakker og diverse terræn. Men flot er det jo og det skal selvfølgelig opleves. Der var også smurt madpakker til hele turen og alt hvad der hører til.

Forberedelse til turen

Men inden man forbereder sig til sådan en dejlig vandretur. Så skal der være styr på diverse ting. Det indebærer jo alt fra deodoranter, myggespray, intimsæbe og masser af mad og drikkelse. Intimsæbe tænker du så nok nu… Det er ikke noget jeg normalt medbragte. Men efter den tur som vi havde dengang, havde vi desværre et ubehageligt tilfælde af fugt i skoven. Det kan resultere i at der kan komme ubehag i den nedre region. Men det kan intimsæbe og et hurtigt skyl i havet løse.

Når det er sagt er det bare at følge rutens vejledning og tage alle de nødvendige stop når man får det for varmt eller når man føler sig sulten eller tørstig. Når man først føler sig tørstig går det rigtig hurtigt med at blive dehydreret. Det er et generelt problem i Danmark i sommerperioderne og man besvimer desværre af det og skal lægges i sengen med drop og diverse, hvis det er tilfældet.

Andre muligheder

Hvis man ikke lige er til de helt store vandreture, kan man også tage en hyggelig dag i Rønne eller besøge den gode is butik i Gudhjem, hvor man kan få de lækreste is. Alternativt kan man også leje nogle cykler og så kan man ellers tage sig en lang og hård cykeltur op og ned af de hårde bakker. Men uanset hvad er der altid en lækker is butik man kan finde på vejen eller en god udsigt hvor man kan tage sig et hvil. Rigtig god tur!

 

3 Outdoor oplevelser på Bornholm

Bornholm er kendt for rundkirkerne, maden, sproget og ikke mindst naturen. En af de bedste måder at se Bornholm på er ved at være aktiv og derfor har jeg samlet tre af de bedste aktiviteter jeg har prøvet på øen.

 

Se Bornholm fra søsiden i havkajak

En af de smukkeste steder at beundre Bornholms natur er fra søsiden og har du ikke lige en båd er den letteste og billigste måde at gøre det på ved at tage en havkajak. Firmaet Havkajak Bornholm giver dig både mulighed for at tage med på guidede ture (Anbefalet hvis du er nybegynder) eller selv leje.

Jeg er langt fra eksperter i havkajakker, men jeg har været med på et par forskellige ture og nyder det hver gang.

Book oplevelsen her

 

Klatring på de Bornholmske klipper

Denne aktivitet er nok min personlige favorit, for hvis den bedste måde at se de særprægede klipper på Bornholm ikke er at klatre på dem, ja så ved jeg ikke hvad der er.

Selve klatringen foregår hos Bornholms Outdoorcenter og priserne er rimelige. Jeg betalte selv 349,- for 3 timers klatring sidst jeg prøvede det.

Faktisk er Bornholm det eneste sted i Danmark du kan klarte på klipper og der er muligheder for både nybegyndere som øvede.

Book oplevelsen her

 

Gratis vandreture på Bornholm

Det er gratis og så er det en af de bedste måder at nyde Bornholm på, nemlig at vandre rundt på øen. Der er en kyststi hele vejen rundt, hvor du kan vælge at gå alle 120km eller bare dele af den. Med gratis shelters, private der tilbyder at du kan slå telt op billigt, campingpladser, vandrehjem og hoteller er der rig mulighed for at tage turen på alle budgetter. Vil du hele vejen rundt tager det normalt 4-7 dage, men det er også let bare at vælge en del af ruten og så tage en cirkel rundt lidt ind på øen.

Et lille tip er at starte med at tage natfærgen fra Køge, så ankommer du frisk og veludhvilet om morgenen og kan begynde turen.

Se de mange ture her

 

Brug naturen som dit hjem

Nu har jeg netop skrevet en artikel om vandreture på øen, og det vil jeg gerne bygge lidt videre på, da jeg synes der er mere at fortælle! At vandre på Bornholm kan være en fantastisk oplevelse hvor man virkelig kan få set noget af Danmarks smukke natur. Alle kan være med, men hvis det skal være en hyggelig tur, som også er behagelig så er det vigtigt at have styr på udstyret først. Det nævnte jeg lidt om i den blog jeg skrev i går.

Jeg vil forsøge at remse nogle af de forskellige transportmuligheder op der findes. Det er muligt at komme rundt på solskinsøen på andre måder end til fods, cyklen er ofte overset mulighed for transport og en måde at se naturen på. Selv nyder jeg at cykle rundt de gange jeg skal nemt fra a til b. Øen er ikke lille, den har en vis størrelse, men alt kan nåes med en cykel uden de store problemer. Om man vælger at krydse øen på tværs eller om man tager den flotte tur langs kysten. Der er mange muligheder og der er noget for enhver smag.

En oft yndet cykeltur kan enten være tværs over øen, henover “Rytterknægten” eller langs øens flotte kyster. Sidstnævnte passer godt hvis man vil bruge en lille uges tid her, og gerne vil opleve de fleste af øens serværdigheder. Der er ligeledes også en del campingpladser rundt om på øen, her især hvis man vælger at tage turen langs kysten. Udover de mange campingpladser, er der også mulighed for at smage på Svaneke is ligesom den obligatoriske røgede sild er et must på turen rundt på øen. Ej heller at forglemme de historiske ruiner som Hammershus.

Skal du ud i naturen på egen hånd så husk det rigtige udstyr, som jeg også har skrevet en anden artikel om. Når kommer til outdoor inspiration, så findes der mange muligheder. Internettet er den første gode mulighed, men en blog som denne her er også et godt bud. Og hvis du er vild, så tager du turen herover og prøver kræfter med naturen, helt på egen hånd!

Black Friday På Bornholm

Bornholm er et af de steder der er helt med når det gælder om at afholde Black Friday i Danmark.  Selve Black Friday afholdes på dagen efter Thanksgiving og startede som butikkernes måde at åbne julesalget på i USA med stærkt nedsatte priser på en begrænset mængde af varer så folk stod klar til køtilbud tidligt om morgenen eller ligefrem om natten. Det har udviklet sig i sådan en grad at mange arbejdsgivere og flere af delstaterne giver de ansatte fri denne dag for at kunne juleshoppe.

Navnet stammer også fra Philidelphia hvor navnet blev brugt til at beskrive gaderne som var sorte af fodgængere og biler i dagene efter Thanksgiving, men detailkæderne er senere gået over til en lidt alternativ forklaring, at det skal beskrive overgangen fra røde tal på bundlinjen i Januar til November til sorte tal i december hvor store dele af årets omsætning kommer fra julesalget.
Begivenheden har siden 2005 været den traveleste shopping dag i USA, noget Danmark først ramte i 2015

På Bornholm valgte alle detail butikker i Nexø i 2016 at afholde Black Friday, noget der kun forventes at ske i flere byer her i 2017.

Hvis du vil se mere om Black Friday på Bornholm kan du gå ind på bornholm.black der er din vejviser til Black Friday på øen

 

Black Friday er flyttet online

Tallene viser dog at black friday i Danmark er flyttet online og mere end 50% af Black Friday omsætningen kommer den dag idag fra online forretninger. Det tal forventes kun at stige da det for mange er mere behageligt at sidde hjemme og shoppe frem for at stå i kø nede i butikkerne, og hjemmefra kan du stå i kø ved flere butikker på en gang, noget du ikke kan i de fysiske butikker.

 

Danmarks Solskinsø

Mange husker sikkert filmen Far til Fire på Bornholm og lige siden har Bornholm været kendt af alle danskere som Solskinsøen. Naturen på Bornholm er kendt for de mange skrænter ned til vandet og den store mangfoldighed, faktisk siger mange at hvis du vil se alle de forskellige ting dansk natur har at byde på et sted, så tag til Bornholm, her er nemlig masser af skov, bakker og frodige marker og så naturligvis klipperne, Bornholm er nemlig en klippeø. Tager du sydpå finder du også lækre brede strande med fint hvidt sand, lige ved Dueodde.

Næsten en halv million turister besøger hvert år øen, for både kulturen, solen og naturen. Øen lever i stor stil af turismen og det er ikke kun danskerne der ynder at tage en tur her ned, også Svenskere og Tyskere ser det som et yndet feriemål. Det er især børnefamilier Bornholm er kendt for at tiltrække som tæsker øen rundt på lejede cykler eller får tid til at lære mere om naturen, det er altså primært familier der ønsker en lidt mere aktiv ferie.

Bornholm er ikke præget af store feriebyer, men mange små naturlige byer med små pensionater, hoteller, sommerhuse og campingpladser. Det er ikke overrendt, men alligevel er der naturligt mange turister på øen i sommermånederne. Aktiviteterne er heldigvis spredt godt ud over øen så man sagtens kan planlægge en dag på cyklen med 2-4 aktiviteter uden at man skal cykle langt imellem de forskellige ting.

Selve øen har næsten 40.000,- indbyggere og  har en omkreds på 141km hvis man går hele kystlinjen.

 

Historien om Rundkirkerne

Halvt kirke, halvt fæstning menes at være tanken bag de karakteristiske rundkirker der blev bygget i middelalderen og den fact at 4 ud af Danmarks 7 rundkirker ligger på den strategisk vigtige lokation, Bornholm vidner om at der kan være noget om det.

Den største rundkirke i Danmark ligger i Østerlars og er den du kan se i videoen her under. Bemærk gangen lige under taget med de små huller hvor man har kunne skyde fra i alle retninger.

Kirkerne er selvom de er bygget i samme periode meget forskellige og det lader derfor ikke til at have været de samme personer der har bygget dem. De er blevet inspireret af de andre, men har valgt at have deres eget særpræg. Alle kirkerne har dog et rundt skib som er selve midten af kirken hvor kirkegængerne sidder.

Alle kirkerne er åbne for besøgende og det kan være en spændende måde at dykke tilbage i historien ved at besøge alle 4 kirker, de er beliggende i Østerlars, Olsker, Nylars og Nyker. Er du frisk på cyklen kan du sagtens nå alle 4 kirker på en dag.