Danmarks Solskinsø

Mange husker sikkert filmen Far til Fire på Bornholm og lige siden har Bornholm været kendt af alle danskere som Solskinsøen. Naturen på Bornholm er kendt for de mange skrænter ned til vandet og den store mangfoldighed, faktisk siger mange at hvis du vil se alle de forskellige ting dansk natur har at byde på et sted, så tag til Bornholm, her er nemlig masser af skov, bakker og frodige marker og så naturligvis klipperne, Bornholm er nemlig en klippeø. Tager du sydpå finder du også lækre brede strande med fint hvidt sand, lige ved Dueodde.

Næsten en halv million turister besøger hvert år øen, for både kulturen, solen og naturen. Øen lever i stor stil af turismen og det er ikke kun danskerne der ynder at tage en tur her ned, også Svenskere og Tyskere ser det som et yndet feriemål. Det er især børnefamilier Bornholm er kendt for at tiltrække som tæsker øen rundt på lejede cykler eller får tid til at lære mere om naturen, det er altså primært familier der ønsker en lidt mere aktiv ferie.

Bornholm er ikke præget af store feriebyer, men mange små naturlige byer med små pensionater, hoteller, sommerhuse og campingpladser. Det er ikke overrendt, men alligevel er der naturligt mange turister på øen i sommermånederne. Aktiviteterne er heldigvis spredt godt ud over øen så man sagtens kan planlægge en dag på cyklen med 2-4 aktiviteter uden at man skal cykle langt imellem de forskellige ting.

Selve øen har næsten 40.000,- indbyggere og  har en omkreds på 141km hvis man går hele kystlinjen.

 


2 kommentarer

  • Linnea

    2017-10-10

    Hej Thea,
    Dejlig side du har her! Kan du måske lave et indlæg om den “bedste” rute rundt på Øen, hver skal man se om hvor længe skal man sætte af til at se den skønne ø ? 😀

    Svar
    • Thea Jensen

      2017-10-12

      Hej Linnea,
      Jo da, bestemt 🙂 Jeg skal forsøge at få den klemt ind inden længe! 1000 tak for din interesse 😀

      Svar

Skriv et svar til Thea Jensen Annuller svar