Halvt kirke, halvt fæstning menes at være tanken bag de karakteristiske rundkirker der blev bygget i middelalderen og den fact at 4 ud af Danmarks 7 rundkirker ligger på den strategisk vigtige lokation, Bornholm vidner om at der kan være noget om det.
Den største rundkirke i Danmark ligger i Østerlars og er den du kan se i videoen her under. Bemærk gangen lige under taget med de små huller hvor man har kunne skyde fra i alle retninger.
Kirkerne er selvom de er bygget i samme periode meget forskellige og det lader derfor ikke til at have været de samme personer der har bygget dem. De er blevet inspireret af de andre, men har valgt at have deres eget særpræg. Alle kirkerne har dog et rundt skib som er selve midten af kirken hvor kirkegængerne sidder.
Alle kirkerne er åbne for besøgende og det kan være en spændende måde at dykke tilbage i historien ved at besøge alle 4 kirker, de er beliggende i Østerlars, Olsker, Nylars og Nyker. Er du frisk på cyklen kan du sagtens nå alle 4 kirker på en dag.